Mariakilde’s Babybrus

Mariakilde Babybrus er en ceremoni, der foregår i dit hjem i sidste del af graviditeten, den er for alle gravide. Du kan gøre det for at øge tilknytningen til det ufødte barn eller for at sende gode tanker til barnet og den kommende fødsel, samt for at styrke dine venskaber og skabe et aktivt netværk i din omgangskreds.

Mariakilde Babybrus er en ceremoni for både barn og mor. Jeg kommer til dit hjem, hvor du har inviteret dine veninder eller dine veninder har lavet surprise party for dig. Du eller veninderne står selv for et evt. traktement, typisk eftermiddags kaffe/te eller hvad der er praktisk muligt. Varighed ca. 2 timer.

Mariakildes Babybrus indeholder:

1. Klang- og sangbad

Klangbad - babybrus

Med den gravide i centrum på en madras på gulvet danner vi en cirkel omkring hende. Jeg spiller på klangskåle/syngeskåle og bruger stemmen. Vi kan synge en vuggevise, en børnesang eller en yndlings salme efter ønske. Klangskålenes toner og overtoner kan høres med øret og vil vibrerer ind igennem kroppen til fostervandet og barnet. Klangskålenes lyd kan få hjernebølgerne ned i en langsommere frekvens – alfabølger, så det skaber ro og kan blive meditativt. (Det er ikke en terapeutisk behandling)

2. Mave mandala

Mandala ceremoni - babybrus

Alle gæsterne inviteres til at male en fælles mandala direkte på din gravide mave med tanke på viderebringe alle de bedste ønsker.

Jeg medbringer ugiftig kropsmaling og pensler og vil instruere deltagerne. Mandala betyder cirkel med et centrum og alle de gode ønsker for barnet, fødslen og moderskabet males ind i cirklen med symboler, farver og former.

3. Barselspotte

Barselspotte

Jeg organiserer, at der bliver lavet en liste med navne på dine veninder, som vil komme med et sundt og nærende måltid mad til dig og din partner efter fødslen, fra I kommer hjem som nybagte forældre og op til ca. 30 dage efter (Eller en selvvalgt periode).

En opfriskning af den gamle tradition med en barselspotte, som afleveres, så den nybagte familie kan hellige sig det lille nyfødte barn.